Deltagerstyring og data
Få fuldt overblik over dine gæster, og lad smarte ventelister forvandle afbud til fulde huse. Administrer og kontakt let deltagere og få tilsendt skræddersyede datarapporter, der frigiver tid og lader dig forløse dit events fulde potentiale.
Administrer deltagere
Få det store overblik over tilmeldte deltagere og deres informationer. Du kan let og enkelt tilføje og fjerne deltagere, rette informationer, valg eller foretage andre administrative rettelser. Det er også muligt at foretage fulde eller delvise refunderinger af deltagerbetaling, gensende kvitteringer og bekræftelser og meget andet.
Du kan udsende mails til én, flere eller alle deltagere, let tilpasse dem med jeres farver og logo, samt personalisere dine mails ved at tilføje tags som f.eks. deltagerens navn. Derudover kan du let vedhæfte billeder og filer, f.eks. et program, til mailen.
Venteliste
Forvandl afbud til fulde huse. Med ventelistefunktionen er afbud ikke længere lig med tomme stole. Når en deltagertype, f.eks. Standard, VIP eller Studerende, er udsolgt, får brugeren mulighed for at tilmelde sig ventelisten for netop denne deltagertype.
Så snart en plads bliver ledig, tilbydes den straks til den næste i køen, så du altid udnytter din kapacitet og får maksimalt udbytte af dit event.
Rapporter
Der oprettes automatisk standardrapporter, som medtager alle data fra tilmeldingerne, ligesom du kan opsætte skræddersyede rapporter, som kan sendes direkte, så de relevante personer altid er opdateret. Et eksempel kunne være en rapport over madbestilling, som skal sendes til køkkenet - eller blot en tilpasset rapport, der ikke indeholder overflødige data.
Planer og priser
Uanset om du arrangerer store eller mindre events, har vi en løsning, der passer til dine behov. Vores system kan let skaleres op eller ned, hvis dine behov ændrer sig.






























